Du kan forvente at skulle pendle mellem de forskellige matrikler under dit kliniske ophold, da en del af opholdet vil foregå i både Grindsted og Brørup.

 

Grindsted

Vores afdeling i er mindre end den i Esbjerg, hvilket giver en rolig og læringsvenlig atmosfære, som mange studerende oplever som en fordel. Her arbejder vi med en bred vifte af patienter – både ambulante, akutte og planlagte indlagte patienter.

I Grindsted har vi følgende rum:

  • 2 DR-rum
  • 1 CT-rum
  • 1 MR-rum (1,5 T scanner)
  • 1 ultralydsrum
  • 1 mammografi-screeningsenhed med flere rum

I forhallen finder du Café Engparken, hvor du har mulighed for at købe mad mellem kl. 9.00 og 13.00. I personalerummet er der et lille køkken med køleskab, fryser, kaffemaskine, elkedel, mikroovn og brødrister.

 

Indkvartering i Grindsted

Som en del af dit kliniske ophold på Grindsted Sygehus tilbyder vi gratis indkvartering. Der er på forhånd reserveret et værelse til dig, men grundet stor efterspørgsel er det vigtigt, at du hurtigst muligt informerer den uddannelsesansvarlige radiograf om, hvorvidt du ønsker værelset eller ej.

Værelserne

  • Værelserne er møblerede – ikke prangende, men inkluderer TV og internet.
  • Der er adgang til en fælles, møbleret stue.
  • Følgende er til rådighed: sengelinned, håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler og støvsuger.
  • Vaskemaskine er tilgængelig i kælderen.

Fællesarealer

  • Alle rydder op og vasker op efter sig selv.
  • I det fælles køkken er der et komfur samt et køkkenskab og en fryser, hvor hver beboer har sin egen hylde.
  • Fælles tallerkener og køkkengrej er tilgængelige.

Der er ingen faste regler for stilletid, men det forventes, at alle udviser hensyn både dag og nat.

Ved fraflytning

Når du fraflytter værelset, skal sengen afklædes, affald fjernes, og værelset afleveres rengjort, da værelserne ofte hurtigt overtages af nye beboere.

Praktisk information

  • Nøglen kan afhentes dagligt mellem kl. 7.00 og 20.00 hos portøren på tlf. 79 18 95 80.
  • Ved spørgsmål eller praktiske udfordringer, f.eks. ved indflytning eller hvis noget går i stykker, kontaktes den uddannelsesansvarlige radiograf.

 

Brørup

Vores afdeling i Brørup er den mindste blandt vores matrikler. Her råder vi over ét DR-rum og modtager udelukkende ambulante patienter. Selvom der stadig kan være travle perioder, skaber de rolige rammer optimale betingelser for læring, da du ikke bliver forstyrret af telefonopkald om akutte patienter og lignende.

I Brørup Sundhedscenter findes en kantine, hvor der kan købes mad. Kantinen har åben mandag til torsdag i tidsrummet mellem kl.  11.00 – 13.00. I personalerummet er der et lille køkken udstyret med køleskab, kaffemaskine, elkedel og mikroovn.

Da transportmulighederne til Brørup Sundhedscenter er gode, tilbydes der ikke bolig i Brørup. Det tager ca. 8-10 minutter at gå fra Brørup Station til sundhedshuset, og der er også gode parkeringsmuligheder.