Den individuelle studieplan er din guide gennem det kliniske ophold og indeholder:

  • Fælles introduktion til sygehuset og afdelingen
  • Rum- og mødeplan
  • Aktivitetsplan
  • Dokumentet “Individuelle studieplan – samtale”, der tilgås via Praktikportalen.

I Praktikportalen godkender du referater fra forventningssamtaler, feedbacksamtaler og eventuelle problemløsningssamtaler. Din rum- og mødeplan samt aktivitetsplan fremgår af Altiplan. Den individuelle plan følger dig gennem hele dit kliniske ophold.

 

Fælles introduktion

Ved semestrets start afholdes en fælles introduktion, hvor du bliver præsenteret for:

  • Sygehusets og afdelingens strategi, mål, værdier, politikker og tavshedspligt
  • Forventninger til dig som studerende samt semesterets indhold

En detaljeret oversigt findes i dokumentet “Individuelle studieplan – samtale”.

 

Forventningssamtale

I starten af semestret afholdes en forventningssamtale, hvor du får mulighed for at fortælle lidt om dig selv. Under samtalen vil vi drøfte følgende:

  • Dine forventninger til dig selv og afdelingen
  • Forhold, der kan påvirke dit kliniske forløb
  • Mål og rammer for perioden

Samtalen tager udgangspunkt i dine svar i “Individuelle studieplan – samtale”, som du uploader i Praktikportalen under aktiviteten “Forventningssamtale” inden deadline. Referatet fra samtalen uploades i Praktikportalen af den uddannelsesansvarlige radiograf, hvorefter du skal ind og godkende referatet.

 

Feedbacksamtale (midtvejssamtale)

Midt i det kliniske forløb afholdes en feedbacksamtale, hvor vi:

  • Evaluerer dine refleksioner i forhold til læringsmål og forventninger
  • Status på læringsaktiviteter
  • Justerer den individuelle studieplan, hvis nødvendigt

Samtalen tager udgangspunkt i dine svar i “Individuelle studieplan – samtale”, som du uploader i Praktikportalen under aktiviteten “Feedbacksamtale” inden deadline. Referatet fra samtalen uploades i Praktikportalen af den uddannelsesansvarlige radiograf, hvorefter du skal ind og godkende referatet.

 

Problemløsningssamtaler

Hvis du oplever udfordringer som fx ubehagelige situationer, konflikter eller dårlig kommunikation, er det vigtigt at du er i dialog med den uddannelsesansvarlige eller kliniske vejledere med det samme

  • Hvis det ikke føles muligt, skal du kontakte den kliniske koordinator på UCL med det samme – vent ikke til klinikopholdet er slut.
  • Er der ingen på afdelingen til at hjælpe, kan du kontakte den uddannelsesansvarlige telefonisk.

Husk: Du skal aldrig gå hjem på en dårlig dag uden at drøfte problematikken. Det er vigtigt, at udfordringer bliver håndteret, mens situationen er frisk i alles hukommelse.

Opstår der alvorlige eller uventede problematikker mellem dig og afdelingen i løbet af det kliniske ophold, afholdes der en “Problemløsningssamtale”. Disse samtaler følger UCL’s retningslinjer og kan opdeles i typerne I, II og III afhængigt af problemets karakter.

Vi er her for at støtte dig, sikre et trygt læringsmiljø og hjælpe dig med at få det bedste ud af dit kliniske ophold.